Forberedelserne - bramminginfo

Der var gået et langt og slidsomt arbejde forud. Det målrettede og seriøse arbejde hen mod et museum udmøntede sig i det første møde i det 17mand store MUSEUMSUDVALG 7. juni 1988 under ledelse af Flemming Just som formand, Vagn Husted som sekretær og Harald Friis Madsen som kasserer. Tommi Larsen repræsenterede Bramming Byråd.

I perioden 1989-1990 var Villy Nielsen daglig leder af museet.

I denne første årbog, der udkom omkring årsskiftet 1983/1984 beskrev Flemming Just visionerne for et museum for Brammingegnen[2]. En væsentlig anledning var at Byhistorisk Arkiv i Bramming, der var oprettet af Olaf Bak i november 1959, havde store lokaleproblemer. Disse problemer var blevet forstærket af, at arkivet siden 1961 havde modtaget genstande på linje med arkivalier og derfor havde en værdifuld lokalhistorisk samling. Den første genstand var et lille blækhus i stentøj, fundet i Nørregade.

Allerede i maj 1983 kontaktede Lokalhistorisk Forening Bramming Kommune og efter en positiv dialog bevilgede Bramming Byråd i foråret 1984 midler til første etape af en istandsættelse af elværket samt midler til istandsættelse af vandtårnet, der var truet af nedrivning. Derfor kunne Byhistorisk Arkiv i Bramming den 19. november 1984 indvi sine nye lokaler i elværkets nordfløj. Arkivlokalerne blev indrettet akkumulatorrummet, der senere blev museets særudstillingslokale. Dertil kom en brandboks i gangen og ikke mindst et magasin på loftet til genstandssamlingen. Dette lokale fungerede også som mødelokale.

I løbet af de kommende år voksede samlingen, idet lederen af Byhistorisk Arkiv i Bramming Olaf Bak gennem sin store kontaktflade modtog flere vigtige afleveringer, mens nye var undervejs. Skomager Egil Rohde Johansen skænkede sin store samling af skomagerværktøj og en omfattende flaskesamling. Kort efter blev Byhistorisk Arkiv tilbudt en komplet afholdsloge med inventar, faner og et omfattende arkiv. Logen I.O.G.T. var blevet stiftet i 1886 og havde senest haft til huse i Storegade 53. Kaj Lykkes kranie indgik i samlingen i 1984.[3]  Genstandssamlingens pladsproblemer resulterede i, at der på lokalhistorisk Forenings generalforsamling i august 1988 blev sat gang i museumsarbejdet. Det ovennævnte store museumsudvalg blev etableret. Dette udvalg drøftede ideer til et kommende museums hovedemner, registrering og konservering ligesom også filmprojekter.

Et arbejdende udvalg gik i gang med det praktisk omkring håndtering af de indkomne genstande. Udvalget bestod af Villy Nielsen som formand, E. Rohde-Johansen, Thea Lang Jensen, Margrethe Schmidt og Vagn Husted. I september havde man fået kontakt til museumsforvalter Uffe Munk, Esbjerg Museum. Han boede i Gørding og stillede velvilligt sin viden om museumsdrift til rådighed på et møde, hvor han orienterede om registrering, journalisering, konservering samt indsamlingspolitik.

Efter en ansøgning i september 1988 besluttede Bramming Byråd i oktober at stille loftet over Elværkets sydfløj til rådighed som magasin. Dette lokal blev istandsat og kunne tages i brug i begyndelsen af marts 1989. Kort efter blev det også kontor og mødelokale.

Der blev taget kontakt til Antikvarisk Samling i Ribe og Esbjerg Museum, idet disse to statsanerkendte museer hidtil havde drevet museumsvirksomhed i Bramming Kommune. Der blev arrangeret museumsbesøg blandt amtets museer for at lære noget om museumsdrift og få gode ideer.

Der blev arbejdet flittigt på indretning og der blev skaffet midler fra lokale sponsorer og fonde.

[1] Videbæk 1991

[2] Just 1983

[3] Larsen 1996 og 1997; Husted 1994