Da Bramming blev trafikknudepunkt voksede byen og den gamle kirke Sct. Knuds kom til at ligge for langt væk.
Kirkeværgerneved Bramminge S. Knuds kirke blev 1908 pålagtat fremkomme med planer til anlæg af enkirkegård i tilknytning til stationsbyen; et ønske,der blev gentaget de følgende år. 1912 søgtesom statstilskud til opførelse af en ny kirkebygningpå den planlagte assistenskirkegård tilafløsning for den gamle sognekirke, og året efterforelå tilladelsen til anlæggelse af begravelsespladsen.
Kirken skal for at være kirke ligge det sted, hvor folk bor og færdes. Alt andet er i længden ikke alene besværligt, men forkert. Det var derfor en stor lykke, at en gruppe ressourcestærke borgere en juniaften i 1912 på et til lejligheden indkaldt offentligt møde, nedsatte et udvalg, der skulle arbejde for opførelse af en kirke i den stationsby, der var skudt op med anlæggelsen af den jyske tværbane Lunderskov - Esbjerg i 1874, og i de følgende årtier var vokset i betydning som ramme om et trafikknudepunkt.
Med dette frie borgerinitiativ, der dristigt afsluttede flere års følelsesladede ( og i menighedsrådets første leveår angiveligt : handlingslammende ) debatter mellem det gamle sogn omkring Sct. Knuds Kirke ved Bramming Hovedgård og den nye bebyggelse omkring stationen, undgik Bramming den kirkeligt og folkelige triste skæbne, der er overgået en del andre tilsvarende byer : Mens byen flytter, bliver kirken liggende ( ofte smukt placeret i landskabet, men til gengæld afskåret fra omverdenens liv ) uden at erstattes eller suppleres af en ny det sted hvortil byen flytter.
I løbet af forbløffende kort tid lykkedes det borgerinitiativet at indsamle over 40 %af anlægssummen blandt byens indbyggere, mens ansøgningen om et statstilskud via finansloven blev imødekommet med den resterende del ( 18.500 kr. )
Kirken blev opført 1914-15 under ledelse af arkitekt Harald Lønborg-Jensen, i udkanten af den lidt ældre bydannelse på nordøstsiden af Nørregade, der fra byens centrum løber mod nordvest for længere ude at dreje mod nord i retning af S. Knuds kirke og Bramminge Hovedgård. Indvielsen af den nye kirke fandt sted 12. december 1915.
I tilknytning til kirken er der i 1956-1966 opført en ligkapel i røde tegl, der blev ombygget med høj rejsning i 1977, samt en bygning til kirkekontor i 1985.
Selve kirken består af kor, skib og tårn med et våbenhus ved skibets sydside samt en tilbygning ved skibets nordside. Kirken er orienteret øst-vest med en del afvigelse mod nord.
Det indre af kirken er hvidkalket. Kirkerummet er overdækket med krydshvælv bortset fra våbenhuset og den nordre tilbygning. Kirken fremstår som stort set uændret siden opførslen. Den er istandsat udvendigt i 1968 samt restaureret indvendigt i 1985.
Kirkens inventar såsom altertavle, prædikestol, stolestader og krucifiks er stort set på alder med kirken. Designet skyldes i betydeligt omfang arkitekten Harald Lønborg-Jensen. Døbefonden er i sin kerne romansk middelalderlig. Orglet er et Th. Frobenius & Co fra 1948.
Altertavlen i Sankt Ansgar Kirke har form som en nederlandsk fløjaltertavle. Den er skænket af stiftprovst Peder Julius Petersen i Ribe og er udført af billedskæreren Rasmussen fra Bramminge. Hovedmaleriet er udført af Johanne Cramer Brask (1915-1951) og forestiller Simoeon og Anna. I fløjene er der ti mindre malerier af engle og scener fra Barndoms- og Lidelseshistorien. Træværket er forgyldt. En rød tekst på brun bund lyder: ”Mine Øine have set din Frelse” fra Lukas 2,29-30.
**** + ny altertavle
Altersølvet i Sankt Ansgar Kirke er lavet i pletsølv i gotiske former og har følgende indskrift: ”Givet af sognepræst Hougaard og Hustru Bramminge 1915.” Alterkanden har indskriften: ”Kirkeligt Samfunds Kvindekreds 1964” i bunden. Den er i sterlingsølv ligesom oblatæsken.
Alterstagerne i Sankt Ansgars Kirke er 31 cm. høje i barokformer med en klokkeformet fodskaål på kugletær. De stammer formodentlig fra omkring 1700.
Døbefonden i Sankt Ansgars Kirke er i sin kerne en romansk døbefond i rødlig granit, men er nyhugget med tovstavsprofil og med ny fod. Den stammer fra en smedje ved Endrupholm og har siden 1969 stået foran åbningen til kirkens nordkapel.
Der er ophængt et kruficiks i korbuen, der er et 1 m. højt galvanoplastisk arbejde.
Prædikestolen i Sankt Ansgars Kirke er lavet i renæssanceformer og består af fem fag med hammerfyldninger med joniske hjørnesøjler. Der er malet et citat fra Luk. 11,28 i forgyldt skrift: ”Men han svarede: ”Javist! Salige er de, som hører Guds ord og bevarer det!””.
Sankt Ansgars Kirkes orgel er et Th. Frobenius & Co fra 1948 med tolv stemmer, to manualer og pedal. Det er tegnet af Finn Ditlevsen i samarbejde med orgelbyggeriet. Det står på et pulpitur i tårnrummet.
**** + nyt orgel
Klokken i Sankt Ansgars Kirke er støbt i renæssancestil. Den måler 96 cm. i diameter og bærer indskrifterne: ”Støbt af B. Løw & Søn København” og ”Kommer hid til mig, hører, saa skal Eders Sjæl leve.” fra Esajas 55,3.
Præstetavle
1903 (1915)-1922 Jørgen Frederik Pedersen Hovgaard
1922-1931 Tage Møller
1931-1949 Vilhelm Birkedal Balslev
1949-1975 Ove Juul Christensen
1970-2002 Kristian Bundgaard ( sognepræst i Darum og Bramming) : 12.08.1970 - 31.08.2002
1976-1993 Poul Martin Haahr ( 01.03.1976 - 30.11.1993 )
1987- Bent Olav Mølby Nielsen ( 01.02.1987 - 15.08.2008)
1994- Elise Lind Balslev ( 15.08.1994- )
2002- Michael Wagner Brautsch ( sognepræst i Darum og Bramming 01.07.2002 - 01.11.2009)
2008 - Charlotte Rossel ( 15.08.2008 - )
2009 - Tage Kristian Kristensen (Sognepræst i Darum og Bramming 01.12.2009 - 01.08.2012 )
2012 - Erling Kristensen ( Sognepræst i Darum og Bramming 01.09.2012 - 31.12.2013 )
2014 - Thea Emilie Laukamp Nielsen ( Sognepræst i Darum og Bramming 01.01.2014 - )
Kirken er opført af teglsten, som er lavet af brændt ler. Den er opført som en kopi af en middelalderkirke med både romanske rundbuer og gotisk spidsbuer. Inden i kirken er der krydshvælv
Skærtorsdag 2003 blev den nye, trefløjede altertavle indviet. Den er udført af maleren Arne Haugen Sørensen, bosat i Spanien, f. 1932,og er i stærke akrylfarver, specielt tilpasset kirkens indre. Midterbilledet er et opstandelsesbillede, Guds hænder, der i omsorg omslutter et menneske, som løftes op af den tomme grav. Til højre herfor ses skabelsen (Adam) og til venstre Adam og Eva’s uddrivelse af Edens Have. Rammen er udført af smedemester Erik Toxværd Christensen, Bramming, og malermester Bent Pedersen, Gørding.
Kvinderne i Bramming er meget gavmilde. I 1955 og 1964 var der indsamlinger, hvor man gav en god skærv til lysekroner og alterstagerne af ægte sterling sølv.
Samtidig anskaffedes en alterdug af håndvævet hør med broderet fuglemotiv efter tegning af billedhuggeren Erik Heide, Nykøbing M, f. 1934, og udført af Gunhild Eeg, Spindegården, Åbenrå.