Et museum formes - bramminginfo
Bramming Info
Bramming info
4. Et museum tager form 1990-1995
Som nævnt blev der i 1990 sammensat et museumsudvalg, der skulle udgøre museumsledelsen. Dette museumsudvalg holdt sit første møde 11. september 1990.
Med Bramming Kommunes godkendelse af vedtægterne i august 1990 var vejen banet for Byrådets beslutning 17. december 1990 om, at kommunen ville stille det gamle elværk til rådighed for museumsdrift, såfremt Byrådet på et tidspunkt måtte ønske et museum i kommunen. På trods af, at Byrådet aldrig formelt besluttede, at der skulle etableres et museum, blev renoveringen af elværket iværksat for kommunale midler i marts 1991 og i 1992 blev Hestestalden stillet til rådighed for museet som magasin. Museet kom på det kommunale budget i 1992, foreløbigt med 13.430 kr. Et beløb, der blev hævet betydeligt i de kommende år. Der blev desuden bevilget ekstra midler til istandsættelsen af lokalerne.
Efter at have haft observatørstatus blev museet medlem af Ribe Amts Museumsråd og modtog fra 1993 knap 15.000 kr. i årligt tilskud.
Udstillingsrammerne i hallen tog langsomt, men sikkert form. Den store maskinhal blev totalt renoveret i perioden 1990-93 under ledelse af teknisk direktør Hans Kjær og et arbejdshold under ledelse af Gerhard Thomsen[1].
Gennem hele 1993 arbejdede museumsudvalget flittigt med udstillingsplaner og deres realisering, ligesom der blev arrangeret eksterne udstillinger i bl.a. Brugsen og på Biblioteket. En række områder eller emner for museets fremtidige virke blev vedtaget: Afholdslogen, jernbaneulykken i 1913[2], Kaj Lykke[3], Frederiksens Tivoli[4], møbelfabrikken N.A. Jørgensen, Bramming Kommunens stationsbyer, herregårdene[5], Darummarsken og besættelsestiden[6].
I 1993-1994 foretog Esbjerg Museum en omfattende arkæologisk udgravning af en boplads fra yngre jernalder ved den nye omfartsvej. Lokaliteten kaldtes Kirkebro.[7] Bramming Egnsmuseum gik ind i dette arbejde og skaffede ekstra midler fra Byrådet til bl.a. indkvartering og en skurvogn. Den anden del af udgravningen fungerede som en uddannelsesudgravning for arkæologistuderende ved Københavns Universitet. Det betød, at museet kunne overtage de velbevarede rester af en jernalderbrønd, der siden indgik som en del af museets faste udstilling samt låne genstande fra den første udgravning.
Inden da formåede museet at få Landbrugsminister Bjørn Westh til at lempe reglerne for anvendelsen af brakjord, så anden fase af udgravningen i det hele taget kunne gennemføres.11/8 1994 kunne der derfor tages forskud på Bramming Egnsmuseums åbning, idet de arkæologistuderende Lene H. Madsen og Rikke Simonsen, der var instruktører på udgravningen, åbnede en udstilling om Kirkebro-landsbyen fra den sene jernalder.
1994 blev i det hele taget et travlt år. Museumsudvalget skaffede sin første eksterne indtægt i form af 900 kr. fra Brugsen i Bramming. Efterfølgende skaffede den første af mange sponsorkampagner 61.300 kr. til museumsdrift. Det var endvidere en stor gevinst for museet, at borgmester Egon Lorentzen i 1994 indtrådte i museumsudvalget. I dette år blev museets navn ændret til BRAMMING EGNSMUSEUM.
Bent Jacobsen blev tilknyttet museet
som medarbejder i perioden 1/9 1994-1/9 1995. Han fik også i de følgende år ansvaret for museets computere og stod for den første særudstilling i 1995 om netop EDB. Senere indtrådte han i museumsudvalget.
som medarbejder i perioden 1/9 1994-1/9 1995. Han fik også i de følgende år ansvaret for museets computere og stod for den første særudstilling i 1995 om netop EDB. Senere indtrådte han i museumsudvalget.I september flyttede Byhistorisk Arkiv, Bramming til større lokaler i Jernbanegade 8. Det blev herefter muligt for museet, at bruge arkivets hidtidige lokale til skiftende udstillinger.
Med Hans Kjær og Uffe Munk som chefarkitekter og en enorm kraftanstrengelse fra museumsudvalget og de frivillige lykkedes det at gøre museet klar til åbning den 10. december 1994.
I 1995 gik museet i samarbejde med TV2 ind i videoproduktion med film med titlerne: ”Modstandskampen i Bramming Kommune”, ”Frederiksens Tivoli” og ”Spøgelseshistorier - især fra Kjærgård”. Et spændende samarbejde med Arne Thomsen fra hjemmeværnet og personer med tilknytning til den lokale modstandsbevægelse resulterede i en udstilling om Bramming under 2. verdenskrig og den lokale modstandskamp[8]. Året bød også på en EDB-udstilling og en plancheudstilling om Esbjerg Museums motorvejsudgravninger, der havde givet spændende resultater på Brammingegnen.[9] Sidst på året besluttede Byhistorisk Arkiv i Bramming at overdrage C.K. Olesens glaspladesamling til museet, da arkivet ikke havde ressourcer til at håndterede samlingen. Samlingen var indkøbt i 1983 for midler skænket af Sigrid og Holger Hansen[10].[1] Larsen 1991
[2] Hegn og Bak 1993
[3] Larsen 1995
[4] Haahr 2006
[5] Husted 1996
[6] Bak, Larsen og Hegn 1995
[7] Tubæk 1993, 1995 og 1996 og Larsen 1995
[8] Larsen 2012
[9] Mejdahl 1994
[10] Bak 1994